Etiopienforeningen er en forening for familier med børn, som er adopteret fra Etiopien.
Vi mødes et par gange om året for at udveksle erfaringer og for at vores børn kan møde
andre børn med samme baggrund. Her på vores hjemmeside kan du finde informationer
om det at adoptere fra Etiopien. Du kan finde relevante kontaktoplysninger, og du kan
skrive et indlæg i vores gæstebog.
Der kommer nye inputs til Etiopienrejsen, hver gang nogen har været af sted! Det giver noget ekstra til oplevelsen - og kan vise sig meget vigtigt - at være godt forberedt inden man rejser hjemmefra den trygge og beskyttede tilværelse i lille Danmark til et land, der er så fremmedartet som Etiopien er.
På denne side samler vi løbende så mange af medlemmernes gode råd og idéer som vi kan få fingrene i! Derfor vil vi opfordre jer alle til at komme ud af busken, hvis I sidder inde med viden, som andre kan få glæde af.
Hus til leje
Hvis man ikke har lyst til hotel ophold, kender vi til et hus man kan leje! Den sidste pris vi har hørt er ca. 5000,- kr. pr. måned - det lejes også ud for kortere perioder!
Huset har 3 soveværelser, 2 badeværelser det ene med kar, stort køkken med alle faciliteter komfur - køleskab/fryser og service, stor vinkel stue med tv. Der er en stor overdækket terrasse, stor have med citrus træer, kaffeplanter, sukkerrør, og en stor græsplæne med havemøbler og et væld af blomster.
Huset ejes af en læge som har klinik oppe på Markado, konen er børnesygeplejerske, nogle utrolige flinke mennesker, som selv bor i huset bagved. Der er vagt i huset og servicedamen kan efter aftale lejes til rengøring.
Her er adressen (huset ligger i et "pænt" kvarter!):
Etaferahu/Temesgen
P.Box 22959
code-1000
Addis Ababa
Ethiopia
Phone 00251-1-712934
TDC-Guesthouse
Mange anbefaler TDS-guesthouse, der er et mindre hotel med adgang til køkkenfaciliteter, TV/Video-stue, E-mail, lukket have/gård. Endelig findes der legeplads og park med restaurant i gå afstand derfra!
Mange anbefaler TDS-guesthouse, der er et mindre hotel med adgang til køkkenfaciliteter, TV/Video-stue, E-mail, lukket have/gård. Endelig findes der legeplads og park med restaurant i gå afstand derfra!
Det bemærkes, at der er stor forskel på værelsernes størrelse. Værelse nr. 2 er det største og dyreste 52 dollars/nat, nr. 3 og 4 er semi suiter, nr. 5 er mindre men har sin egen terrasse, nr. 7 hører også til de større værelser og nr. 1 har den fordel, at man kan "udvide" værelset ved at bruge stuen, hvor der er opholdsstue og køkken. Man bør undgå værelse nr. 6, det er simpelthen for lille til en familie. Værelse nr. 8-10 er også temmelig små, især når man skal bo fire derinde eller have en ekstra sengeplads.
Det kan være svært at få plads!
Swimmingpools
Ligegyldigt hvor man bor, kan det anbefales at benytte swimmingpools på enten Ghion, Hilton eller Sheraton.
Prisen for en dag i poolområdet er omkring 70-90 birr for en voksen (Sheraton dyrest) Man får udleveret håndklæder, maden er rimelig billig (ca. 40 birr for en burger osv.) og man kan få en ordentlig is og candyfloss!! Der er også gode legepladser, og alt i alt nok til at få en dag til at gå på rigtig feriemanér!
Gæstehuset på Den Norske Missionsskole
Et ideelt sted for adoptanter, der gerne vil bo et roligt sted i hjemlige omgivelser, hvor man kan gå udenfor i en dejlig have og evt. benytte en dejlig legeplads. Området er indhegnet, og der er altid vagt på. Der er ikke ret langt til markedspladser, børnehjem m.m.
Et ideelt sted for adoptanter, der gerne vil bo et roligt sted i hjemlige omgivelser, hvor man kan gå udenfor i en dejlig have og evt. benytte en dejlig legeplads. Området er indhegnet, og der er altid vagt på. Der er ikke ret langt til markedspladser, børnehjem m.m.
Man kan ikke bestille plads før 8 dage inden ankomst, fordi alle de skandinaviske missionærer i området har førsteret på at bestille værelserne.
Man lejer et værelse på en gang og der er fælles norsk indrettet dagligstue, køkken og toilet m. Bad. Der er fri brug af internet i dagligstuen. Det fungerer bedst, hvis man har sin egen hotmail. Man laver selv sin mad (man kan købe ind i et godt supermarked i nærheden - "Bambis" (Terefe ved hvor det er) Køkkenet har alle faciliteter til madlavning - der er service og gryder o.l, komfur, køleskab og vaskemaskine. Vandet bliver filtreret i en dunk, hvorefter man kan koge det i el-kedel og uden fare drikke det og børste tænder i det.
Prisen er 150,-Birr pr. rum pr. nat, uanset hvor mange der er i rummet (max.4-6), samt 10,- Birr pr. opredt seng. (man kan også få en børneseng) De ordner automatisk opredte senge, hvis man ikke siger noget andet. Håndklæder følger med og man kan frit forsyne sig med nye som man ønsker, under opholdet.
Alle rum har navneskilt på døren. Så kan man finde frem selv om man kommer om natten. Ragnhild sørger for, at der er åbent.
Som gæst i et hus, hvor der opholder sig andre gæster må man respektere husets regler. Bl.a. Er det forbudt at nyde alkohol på stedet.
Adressen er: "Casa Inches". Det er navnet på området hvor Norsk Luthersk Misjonssamband har sin tomt. Administrasjonstomten ligger på den ene side af vejen, og Den Norske Skole ligger parallelt på den anden side af vejen. Begge dele tilhører NLM. Lige ved ligger "Zenepworq (eksplosiv k) temehertbet" (navnet på en skole lige ved). Ligeså "Berhanan oengel Church".
Dvs i samme gade.
I denne forbindelse kan vi anbefale restaurant Topview. En international restaurant, med fine forhold, god mad og en pragtfuld udsigt fra bjerget ned over Addis Ababa.
Kontakt Ragnhild B. Ljøkjell
Mange søger yderligere oplysninger om deres børn...
Der er flere - nok næsten alle - som gerne vil have flere oplysninger om det barn de skal hente. Det kan anbefales selv at besøge evt. tidligere børnehjem, hospitaler osv. MOLSA (i hvert fald i provinsen) har også været meget behjælpelige i flere tilfælde!
Hvis man ikke selv ønsker at rejse ud i landet, eller at opsøge forskellige instanser, så findes der en mand i Addis, der gerne vil hjælpe - mod betaling naturligvis! Han hedder Alemu Gebreyesus, og taler/skriver udmærket engelsk! Vi er flere der med stor succés har fået hjælp af ham.
Du kan kontakte Alemu på følgende mail: Alemu Gebreysus
OBS. OBS.: AC har henvendt sig angående Alemus arbejde i Addis! Ifølge AC har han opsøgt børnehjem og MOLSA i Addis Abeba til stor irritation for medarbejderne her, der på sigt kunne give problemer med formidlingen..! Han får i øvrigt ikke flere oplysninger end AC har fået! AC opfordrer derfor til at man henstiller til Alemu om IKKE at henvende sig til børnehjemmene og MOLSA på egen hånd - kun gennem forældrene, der så må bede om flere oplysninger gennem AC....
AC forstår sagtens behovet for det arbejde Alemu gør, og har henstillet til deres kontakter i Etiopien om at få mere fyldestgørende oplysninger så vidt det er muligt.. Og Alemu kan frit lave opsøgende arbejde udenfor Addis....
Venskaber opstår og genopfriskes på vores træf!
Hvert år kommer der nye forældre til vores forening som nu er på mere end 60 familier. Vi er dog mange gengangere og vi kender efterhånden hinanden godt. Det er som om vi ikke kan gå tør for samtaleemner. De, der er så heldige at mødes med deres rejsefæller fra de hentede deres børn har oplevet noget særligt sammen, som på en eller anden måde ikke kan undgå at knytte dem sammen. Mange har fotoalbum med og der bliver udvekslet mange billeder fordi andre har billeder af ens egne børn fra før man selv fik dem.
Emner er der nok af:
Børnenes udvikling bliver et naturligt samtaleemne og det er underligt at se børn udvikle sig forskelligt på meget kort tid bare fordi de er kommet i en anden familie. Når man tænker på hvor tilfældigt det er, at ens barn er landet lige netop i ens egen familie, så giver det stof til eftertanke. Hvorfor kan et barn på 4 år og 4 måneder, der har boet i Danmark et år skrive bogstaver mens et andet barn på 3 år og 10 måneder med akkurat samme baggrund kan slå vejrmøller og "dykke" ned under vandet, men bestemt ikke holde på en blyant?
Forældrepar, der ikke har rejst sammen, finder også sammen i nye venskaber og benytter lejligheden til at drøfte fælles problemer. "Ventelisten" fylder en del. Hvorfor skal navnene på ventelisten dog være så hemmelige, når nu alle så indtrængende gerne vil i kontakt med hinanden for at slå tiden ihjel og planlægge udrejsen sammen? Hvordan går formidlingen lige p.t.? Hvordan tackles de eventuelle små sygdomme, som børnene bringer med sig hjem? Der udveksles fif til at ordne børnenes "umulige hår". Også opstart i institutioner og skolestart er emner, som alle kan snakke med om, og som naturligt fylder lige så meget i vores liv, som i alle andres.
Børnene genser ved denne lejlighed andre etiopiske børn, heraf nogle som de har tilbragt nogle måneder sammen med på Almaz´ børnehjem i Addis Abeba. Et tidspunkt i deres liv, hvor de ikke har haft voksne at knytte sig til, og måske netop derfor er disse små venskaber blevet overordentlig stærke og uvurderlige for børnene. Når man ser sin datter gå med sin "Afrika-veninde" i hånden en hel weekend og ser dem ligge helt tæt sammen og sove i en campingvogn, kan man kun få en stor klump i halsen. Disse venskaber er helt uvurderlige og dem bør vi forældre give børnene mulighed for at bevare hele livet. Enhver kan se på børnenes omsorg for hinanden, at de genser gamle venner og får nye venner, der er "i samme båd" og det er tydeligt, at det berører børnene dybt. "Her er der flest brune børn, mor", konstaterede vores søn med et veltilfreds udtryk øjnene. Og det var sandt, for en gangs skyld var vores børn i overtal.
Bestyrelsesinfo
Finn Jørgensen, Hatting
Helle Hansen, Odense
Knud Nielsen, Tørring
Jette Rasmussen, Ørbæk
Marianne Nielsen, Hjørring
Birthe Hansen, Vej
Peter Sædan, Århus
Mogens Hansen, Vejle
Nina Nielsen, Horsens